Sommerhus

I 2003 modtog Søvangsgården brugsretten over Broderbaandets dejlige handicapvenlige sommerhus i Vordingborg. Huset ligger i fredelige omgivelser med udsigt over vandet.

Der er 5 soveværelser, heraf to med el-betjente senge, 3 badeværelser og en dejlig stor åben opholdsstue med køkken.

Formålet med brugen af sommerhuset er at skabe gode stunder for beboere og daghjemsgæster, i smukke omgivelser væk fra hverdagens mere faste rammer.

Der arrangeres både dagture og småferier af 3 - 5 dages varighed. Beboerne betaler et mindre beløb for overnatning.